Solen og det varme vejr ved petanquebanerne i Aakirkeby blev ikke vel modtaget af alle spillere ved landsdelsmesterskaberne i double, fortæller Jørn Lund i en mail til Tidende – formentlig med reference til, at det også kan blive for varmt.
10 par havde taget imod indbydelsen, og der blev spillet mange jævnbyrdige og lange kampe i løbet af de fem timer, turneringen varede.
Resultaterne:
1. Lotte og Jan Brink, Aakirkeby.
2. Arne Mikkelsen og Tommy Andersen, Viking.
3. Pernille og Henning Jensen, Aakirkeby.
4. Lisbeth Sonne og Mogens Sonne, Aakirkeby.
Holdturneringen er nu gået på sommerpause, og derfor er der startet en sommerturnering i double. Denne turnering, fordelt over seks mandage og på skiftende baner, er en populær turnering, oplyser Jørn Lund.
Turneringen kaldes "mandagsturnering", og førstkommende mandag foregår det i Snogebæk med tilmelding fra kl. 17.
Der er adgang for alle, inklusive turister.