NOTITS / SPORT / 22. JUN • 12:55

Hasle fik voldsom hævn

Journalist

Hasle, topholdet i Knudsker Kølligaen, fik en voldsom hævn for onsdagens pokalfinale-nederlag på 1-7 til NB Bornholm, da de i sidste spillerunde lammetævede Nexø, NB Bornholms andethold, med 8-2.

Nexø, der tidligere på ugen havde tabte lokalopgøret mod Svaneke med 1-2, førte både 1-0 og 2-1 på Hasle Stadion, men det rystede ikke hjemmeholdet mere, end at det ved pausen stod 3-2 til Hasle på mål af Thorbjørn Mikkelsen, Thobiaz Hansen og André Kahlenberg.

De fem Hasle-mål i 2. halvleg blev sat ind af Jonas Pedersen (2), André Kahlenberg, Thobiaz Hansen og Jakob Lenz.

Knudsker sluttede af med en sejr på 4-2 (2-0) over Svaneke. Magnus Hansen blev tredobbelt målscorer for Knudsker, hvis tredje mål blev sat ind af Mikkel Rosengren. Brødrene Theodor og Oliver Kaas Pedersen scorede til 1-2 og 2-2 for Svaneke.








FÅ ABONNEMENT