NOTITS / 6. AUG • 14:00

Optiker udleverer særlige briller til solformørkelse

Optiker udleverer særlige briller til solformørkelse
Sophus Severin og Michael Borre Hansen fra Borre & Severin Optik uddeler særlige briller til næste uges solformørkelse. Eget foto
Journalist

De bedste udsigtsmuligheder vil være langs vestkysten, når man onsdag kan opleve en delvis solformørkelse.

I den anledning uddeler Borre & Severin Optik solformørkelsesbriller og samler samtidig penge ind til Red Barnet.

– Solformørkelsen bliver en helt særlig oplevelse, og vi synes, det er en god anledning til samtidig at gøre noget positivt for børn i udsatte positioner, siger Sophus Severin fra Borre & Severin Optik i en pressemeddelelse.

De særlige briller kan hentes hos Borre & Severin Optik, som opfordrer kunderne til at donere et beløb til virksomhedens indsamling hos Red Barnet, hvis de benytter sig af tilbuddet.

Solformørkelsen begynder omkring klokken 19.10 og er størst cirka klokken 20.03.

Almindelige solbriller beskytter ikke tilstrækkeligt, og øjnene risikerer at tage varig skade. Man skal i stedet bruge solformørkelsesbriller, der er CE-certificerede og mærket med ISO 12312-2.








FÅ ABONNEMENT