NOTITS / ERHVERV / 5. AUG • 07:16

Stjernerestaurant genåbner med bornholmsk islæt

Stjernerestaurant genåbner med bornholmsk islæt
Morbær er på menuen, når stjernerestauranten Noma genåbner. Arkivfoto: Anette Vestergaard
Journalist


Onsdag genåbner restauranten Noma permanent i København.

Tidligere har restauranten arbejdet med store skift i menuen. Sådan kommer det ikke til at være under de nuværende køkkenchefer, Mette Brink Søberg og Pablo Soto.

I stedet skal der være mere fokus på det, Mette Brink Søberg kalder mikrosæsoner. Råvarerne skal bruges, når de er bedst, og menuen skal løbende skiftes ud. Hun vil være mere spontan, end Noma førhen har været.

– Eksempelvis tager en af mine kollegaer til Bornholm i morgen tidlig og plukker morbær og kommer tilbage præcist klokken 19, så gæsterne kan få det til dessert. For vi ved, at de er bedst lige nu, siger køkkenchefen.

På sigt er det forhåbningen og forventningen, at Noma får sine tre michelinstjerner tilbage.

– Det er en vigtig motivation og en vigtig anerkendelse, for selvfølgelig er det rart at blive anerkendt for sit arbejde, siger hun.



Følg debatten på facebook!





FÅ ABONNEMENT