NOTITS / KRIMI / 31. JUL • 06:12

Høj musik mange steder: 'Skru ned, hvis din trætte nabo banker på'

Journalist

Politiet har i løbet af aftenen og natten været ude til flere steder, hvor der blev spillet så høj musik, at det var til ulempe for omkringboende.

– Det har både været i Rønne, Allinge og Østermarie, fortæller vagthavende.

En patrulje fra politiet kørte ud og sørgede for, at der blev skruet ned for musikken.

Musik til ulempe er en klassiker om sommeren, hvor mange har åbne døre og vinduer, og politiet opfordrer alle til at vise hensyn til naboer.

"Skal der lidt musik til at understøtte feriestemningen, så hold lydniveauet på et rimeligt leje, luk døre og vinduer og skru ned, hvis din trætte nabo banker på", skriver Bornholms Politi på Facebook.








FÅ ABONNEMENT