Mandag måtte Bornholms Brandvæsen to gange rykke ud til ild i naturen.
Om formiddagen blev Station Rønne kaldt til assistance i Nordskoven, hvor det røg fra et gammelt bål i skovbunden.
Klokken 18.33 var det Station Nexøs tur. Mandskabet kørte til en naturbrand på Dueodde. Branden spredte sig, men brandfolkene fik hurtigt kontrol over den, fortæller Bornholms Brandvæsen.
Beredskabsstyrelsen blev rekvireret og hjalp med efterslukning, og alle biler var tilbage i garagen lidt før midnat.