En mand teede sig så voldsomt på Store Torv i Rønne fredag aften, at Bornholms Politi efter en henvendelse klokken rykkede ud lige efter klokken 22.
– Han var udadreagerende og larmende og udviste en voldsom adfærd, så han blev anholdt, oplyser vagthavende ved politiet.
Var han inde på et værtshus for eksempel?
– Nej, han er rendte rundt ude på torvet, siger vagthavende og oplyser videre, at manden var beruset.
– Så han blev frihedsberøvet med hjemmel i politiloven og fik lov til at sove den ud herinde hos os.
Manden, som er fra 1987 og Rønnebo, blev lukket ud igen og sendt hjem klokken klokken to natten til lørdag, og der venter eventuelt en bøde efter ordensbekendtgørelsen.