Hvordan kunne Hasle Havn tage sig ud, hvis den fik status af kulturhavn?
Det spørgsmål ønsker byen at belyse, når den lørdag arrangerer Havnen dag.
Foreningen Freias Venner og bådemotorklubben Columbus står bag arrangementet i samarbejde med havnen, Hasle Byting og andre foreninger. De har fokus på at samle nogle bevaringsværdige skibe i havn, og aktiviteterne vil være koncentreret omkring østkajen og ved Columbus, hvor museet er åbent.
På dagen vil syv-otte større og mindre sejlskibe plus kutteren Hansa ligge i havnen.
Havnens dag begynder klokken 10.