Der var en gang, hvor bornholmere og turister sommeren igennem kunne tage på loppemarkeder i næsten hver weekend. De tider er slut, fordi flere af Bornholms idrætsforeninger har opgivet at holde de store mandskabskrævende markeder.
Knudsker Idrætsforening holder dog fortsat ved og inviterer til sit årlige udendørs loppemarked lørdag 18. juli klokken 11 på Rønne Stadion Syd.
Foreningen oplyser, at man blandt andet kan byde på et stort antal møbler, som er indsamlet over hele året.
Bordene fyldes med legetøj, køkkenting, keramik, glas, porcelæn, bøger, musik, cd’er, vinyl, film, tøj, malerier, værktøj, haveredskaber og meget mere, skriver Knudsker IF på foreningens hjemmeside.
En anden idrætsforening, som stadig holder fast ved loppemarkedet, er Østermarie Idrætsforening. Markedet her holdes lørdag 25. juli. hol