Den tidligere topsvømmer og nuværende tv-vært Sarah Bro er ikke i tvivl om, hvor i Danmark det er bedst at holde sommerferie.
Det fortæller ugebladet Her & Nu.
– Det er på Bornholm. Min store vennegruppe har en tradition med at tage til Allinge i uge 28, så det skal vi igen i år. Det bliver så dejligt, fortæller Sarah Bro til bladet.
Mens hun er på Bornholm, bliver det også til et besøg på Christiansø, tilføjer hun.
I disse dage er Sarah Bro aktuel i programmet "VM-trænerne".